Var det noget med en oplevelse?

Triatlonsporten oplever i disse tider en massiv vækst. Så stor, at de fleste københavnske klubber, og mange andre ude i landet, ikke kan følge med. Det er egentlig en meget positiv ting, men fælles for alle de mennesker, der gerne vil være triatleter er, at de gerne vil prøve kræfter med et stævne. Mange har en drøm om at lave en halv eller en hel ironman. Desværre er det noget, der tager meget lang tid at træne sig op til, og det er rent økonomisk en stor udskrivning.

Amager Triaton Klub vil lave et stævne, der favner bredt, og lader nysgerrige prøve kræfter med sporten, og de erfarne få en fed oplevelse samtidig med. Vi har derfor søgt – og fået – tilladelse til at afholde et stævne, der kan tilbyde netop de ting, på Islands Brygge i Kbh.

Du kan deltage som FIRSTTIMER… Du kan deltage som SECONDTIMER … Og du kan deltage som ERFAREN ATLET. Det er underordnet hvad din mission er, vi vil gerne have dig med. Stævnet er opbygget i en kulisse, der måske ikke er set mage til før. Vidunderlige Islands Brygge, med den smukke havnefront – og de grønne vidder langs metrobanen på amager, er med til at danne en ramme, der skal gøre det til en ekstra stor oplevelse at være med til stævnet.

Selvom arrangementet afspejler en afslappet tilgang til elitær træning og imødekommer familiekonceptet, så er der i baglandet (arrangørteamet) sat en masse hjul igang, som både kræver lange arbejdsdage, sene aftener foran computeren, og lange forhandlinger med kommunen omkring afspærringer. Det er et stort arbejde.

Det store arbejde vil vi ikke tage særlig meget for i Amager Triatlon Klub. Det SKAL være muligt at deltage i et løb, der ikke ruinerer en familie. Prisen er derfor skruet så langt ned vi kan, når vi samtidig skal kunne tilbyde afspærrede veje, omlægning af busruter, svømning i KBH´s havn, med kystlivreddere på, og meget mere.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til HavneTri af Amager Triatlon Klub,  på Islands Brygge i København. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med billeder, rutekort, videoer, m.m.